Forside · Søg · English
DreamCompany A/S
    

Hvem er vi?

Dream Company A/S

Dream Company er et aktieselskab, hvis væsentligste produkt er rådgivnings-, foredrags- og forfattervirksomhed. Derfor er virksomheden stiftet præcis 196 år efter den berømte danske storyteller Hans Christian Andersens fødsel, den 2. april 2001.

 

Navnet

Dream Company er valgt for at tilkendegive, at drøm og virksomhed er to sider af samme sag. Den følelsesmæssige side bliver mere og mere vigtig at inddrage i erhvervs- og arbejdslivet.

 

Hvor bor vi?

Vi lever af at bearbejde og formidle indtryk, derfor har virksomheden til huse midt i Københavns livlige centrum og ligger omgivet af gode hoteller, spisesteder og spændende forretninger.

 

Hvordan bor vi?

Vi bor i lyse kontorer, der er indrettet med håndværksmøbler, der afspejler ønsket om at være omgivet af kvalitet, og væggene er dekoreret med filmplakater der stimulerer lysten til at tænke i historier. Kurven i forkontoret er beboet af Sonys elektroniske robothund Aibo, der minder os om at koblingen mellem avanceret elektronik og leg er en vigtig del af fremtiden.