To sumobrydere tager livtag i dagens Danmark

Af: Rolf Jensen

Vi ser det for os - to japanske sumobrydere har taget livtag - de er begge store og stærke, de vejer godt til - hvem vinder og hvem ryger udenfor cirklen? Dette billede er en metafor for et væsentligt aspekt af det vi siden 2001 har kaldt værdikampen.

Vi ser det for os - to japanske sumobrydere har taget livtag - de er begge store og stærke, de vejer godt til - hvem vinder og hvem ryger udenfor cirklen? Dette billede er en metafor for et væsentligt aspekt af det vi siden 2001 har kaldt værdikampen. Det er så ikke brydere, men holdninger, der står overfor hinanden. Uforsonligt - fordi der kun kan udpeges een vinder. I det følgende er de to bryderes egenskaber, deres fortrin, fremhævet. Hvordan står de til hinanden, hvem vil trække sig ud som holdningsvindervinder?

Bryder ét hedder "kontrol og rationel"

Hans styrke ligger i hans rationelle, næsten videnskabelige sind. Følelsesmæssige argumenter tæller ikke. Økonomiske og tekniske analyser peger på den vej, vi skal gå.

Størrelse er desuden vigtig. Det gælder alt fra vuggestuer over børnehaver til skoler og universiteter. Det gælder naturligvis også for kommuner. Og sygehuse. Den rationelle drift, den bedste økonomi opnås gennem stordrift.

På uddannelsesinstitutionerne skal vi måle resultaterne. Eleverne skal testes så vi kan se, hvilken skole, der fungerer mest effektivt. Det hedder PISA. Og "fjumreår" - de skal undgås - man kommer bare for sent ud på arbejdsmarkedet. I kirkerne skal præster og andre funktionærer gøre rede for deres tidsforbrug. Det samme gælder de fleste andre offentligt ansatte. Der opstilles målepunkter som giver mulighed for resultatløn, hvis målet nås. I hjemmeplejen er der skemaer, der angiver, hvad serviceydelsen er og hvordan den skal fordeles.

Så er der den private sektor. Af hensyn til folkesundheden er det bedst, hvis alle restauranter m.v. får besøg af myndighederne, der så kan sætte et skilt i vinduet med en glad "smiley" eller en sur én. Det sidste, hvis tingene ikke er i orden. Og man må ikke ryge indendørs - de fleste steder.

Du skal spise 6 stykker frugt hver dag, du skal bruge cykelhjelm, du skal motionere og du må ikke drikke ret mange genstande pr. uge. Af hensyn til dig selv.

Kontrol og rationalitet er godt for den enkelte og for samfundet. Du får et bedre liv, samfundet fungerer bedre. Og Christiania skal normaliseres.

Bryder to hedder "Værdierne styrer"

Hun står for den holdning, at vi alle sammen er forsynet med redskaber, der gør, at vi selv kan finde ud af, hvad der er godt for os. Der er lidt oprør i denne holdning, lidt modstand imod "big brother". Ikke fordi der ikke er brug for love og regler, men fordi grænsen til det private rum skal sættes. Kontrol skaber blot en tendens til at mekanisk målopfyldelse i stedet for en individuel vurdering af, hvad der er det rette. Det skaber centralisering og blokerer for selvstændig tænkning. I en nutid, hvor kravene er omstillingsparathed, kreativitet og fleksibilitet - der må vi have albuerum ellers bliver vi forvandlet til regelryttere. Småt og nært er godt. Det giver råderum og mulighed for at tilpasse til nærområdets behov.

"Den kreative klasse" synes ikke om at få at vide, hvordan de skal være kreative, så flytter de til et andet sted. De besøger desuden gerne Christiania. Individualisme betyder at vi har lov til at være forskellige på alle punkter, har lov til at leve vores liv på egne præmisser. Så hører det naturligvis med at vi skal respektere de andres måde at være på.

Bryder nummer to tror på det værdistyrede, på at det bliver et rigere samfund, hvis alle kan udfolde deres særpræg. Det hedder også selvledelse.

Kan det ikke gå ud over det sunde liv? Jo, måske, hvis der tænkes på det fysiske liv, men hvis der tænkes på det mentale, på det glædesfyldte liv, så er det en anden sag. Stress er blevet en folkesygdom, der ikke kan bekæmpes med kontrol og rationalitet. Den kan heller ikke bekæmpes med en smiley i virksomheden, der angiver om kulturen er stressfremkaldende. Stress er frustration og har ikke noget med at have travlt at gøre.

Hvem vinder?

Det er vi alle med til at afgøre. Hvem vi holder med? Måske er det en balance mellem de to brydere, der er det optimale, vil læseren måske foreslå. Ja, et kompromis, men vi må regne med at tidsånden hele tiden flytter sig og det gælder så om at regne ud, til hvilken side den flytter sig. Er det bryder et eller to, der får bedst fat?

Desværre ser det ikke ud til at det er noget, vi kan stemme på til de kommende valg - Politikerne - de lokale og dem på Christiansborg, deler sig efter andre kriterier som af og til kan være svære at få øje på.

---