Vores børn bliver 50 % rigere

Af: Rolf Jensen

"I det lange løb er vi alle døde" sagde den berømte økonom, Lord Keynes. Det er selvfølgelig rigtig nok, men hvis han mente at langsigtede forudsigelser var umulige så er det ikke rigtigt. Godt nok kan vi ikke sige noget fornuftigt om, hvornår den danske konjunktur vender, men vi kan sige noget klogt om velstandsniveauet i fremtiden.

"I det lange løb er vi alle døde" sagde den berømte økonom, Lord Keynes. Det er selvfølgelig rigtig nok, men hvis han mente at langsigtede forudsigelser var umulige så er det ikke rigtigt. Godt nok kan vi ikke sige noget fornuftigt om, hvornår den danske konjunktur vender, men vi kan sige noget klogt om velstandsniveauet i fremtiden. Godt nok ikke med videnskabelig sikkerhed, men næsten. I 2050 er vi 50 % rigere end i dag, men lad os begynde med begyndelsen.

�

I år 2000 udsendte den kendte økonom, Angus Maddison, en bog om historiske velstandstal. Den har fået OECDs blå stempel. Der ligger forskning bag. Maddison går helt tilbage til år 0 - da vi i Danmark havde været landbrugere i nogle tusinde år og skulle til at tage fat på jernalderen. (Det vidste de naturligvis ikke at den ville blive kaldt - ligesom vi heller ikke ved, hvad vores "alder" vil blive kaldt.

�

Maddison bruger nogle historiske dollars - betragt dem som indekstal - og i år 0 var velstandsniveauet i Vesteuropa på 450. I Danmark har det været omtrent på samme niveau - Roms indbyggere var godt nok noget mere velstående, men der var også områder der var fattigere. I år 1000 er velstanden faldet til 400 og i de følgende 500 år ændrede det sig ikke meget. Altså: siden jernalderen har den enkelte generation ikke oplevet nogen fremgang i levestandard. Der har været gode høstår, misvækst, krig og ufred, men økonomien har været statisk. Det er svært at forestille sig i dag, men økonomisk vækst var ikke noget der indgik i det danske samfunds ordbog. Fattigdom i form af mangel på mad især i sommermånederne inden den næste høst kom i hus, var det normale. Det var livets vilkår. Gennemsnitsalderen var under 40 år - især på grund af den høje børnedødelighed.

�

Hvordan så det så ud i Asien og Afrika. De var på samme niveau - de var lige så fattige og heller ikke her ændrede økonomien sig meget. Det tilsvarende indekstal 2.000 år senere - i vores moderne økonomi, er 18.000. Fra en statisk til en dynamisk økonomi. Hvornår skete det? Det kom først med den industrielle revolution. Med dampmaskinerne, kanalerne til varetransport - med de nye energiformer. For første gang i menneskehedens lange historie overtog maskiner i stort omfang musklernes arbejde. Det startede i Storbritannien, bredte sig derpå til USA og til det øvrige Europa. Kina sov i timen og de fik ikke deres revolution; det er den, de er i gang med nu. I Danmark får vi vores industrielle revolution i løbet af 1800-tallet. Det er i denne periode at byerne vokser, maskinerne klarer flere opgaver på landet og den overflødige arbejdskraft finder sin plads ved samlebåndene i byerne. Det er derfor de fleste etagehuse i byerne er cirka 100 år gamle. Der var et kæmpe byggeboom.

�

Nu var den gennemsnitlige årlige vækstrate - væksten i BNP - på over 2 %. Den gennemsnitlige dansker er blevet 6-7 gange mere velhavende i løbet af de sidste 100 år. Og når vi skal se gamle film for at forstå denne velstandsrevolution skyldes det, at vores nabo jo også får råd til at købe mere. I år 1908 ville man se på vores velstandsniveau som noget ufatteligt, noget utænkeligt. Og det er da også et mirakel. Nu har vi vænnet os til at fremskridt er det normale.

�

Hvor kommer finanskrisen så ind? Selv de pessimistiske "vismænd" forudser kun to år med et minimalt fald i velstand, et par procent, hvis det går højt. I det lange løb kommer finanskrisen slet ikke ind, den er en krusning på overfladen. En lille bitte afbrydelse af den lange fremgangslinie. Vi skal regne med at de historiske væksttal på et par procent fortsætter. Hvorfor? For det første, fordi sådan har det været i mindst hundrede år - under skiftende regeringer og med skiftende teknologi. For det andet, fordi der i dag er flere forskere end nogensinde, globalt og nationalt, der kan udvikle og effektivisere. For det tredje, fordi den internationale arbejdsdeling må forventes at fortsætte.

�

Økonomien i 2050? Vi må regne med at vi er blevet 50 % rigere. Hvis man skal sammenligne med noget, der findes i dag, må det blive Monaco eller enkelte kvarterer i Hollywood. Kan det så passe? Ovenstående er blot en forlængelse af den hidtidige trend - og den har vist sig at være utrolig stabil.

�

Hvad vil vi så købe? Der er to muligheder: fritid eller varer og tjenesteydelser. Hvis det er fritid så stiger velstanden naturligvis ikke så meget, men det gør velværet måske. Det har altid været en fremtidsvision at en gang i fremtiden ville vi kun arbejde nogle få timer om ugen, maskinerne klarede nemlig resten. Når det ikke er gået sådan, skyldes det at vores forbrugsfantasi er umættelig, men også at arbejde er blevet mere lystbetonet - for flere. Vi skal måske regne med et lille fald i arbejdstiden, men vi vil fortsat tage på arbejde og nyde - som regel da - samværet med kollegerne. Fremtidens overenskomstkrav skal vi regne med især vil handle om et godt arbejdsklima - foruden lønnen.

�

Det er også omkring 2050 at Kina kan forventes at være på velstandsniveau med Vesten - ligesom de var det for 500 år siden.

�

---