03.04.07 12:01 Alder: 3 yrs
Future - hvad jeg lærte på seminaret
Af: Rolf Jensen
At skrive en bog starter let og optimistisk...
... men efterhånden som det går op for en, at 50.000 ord er ret mange - og så bliver opgaven tonstung. Du har aldrig fri. Jeres klummeskriver har prøvet det et par gange - og er i dette forår ved at skrive et manus til en bog til det amerikanske marked. Men så er der det positive, skrivningen er et langt seminar, hvor man hele tiden opdager noget nyt og spændende. Her er nogle eksempler.
Som f.eks. at når verdens samlede velstand i disse år vokser med 5 % og når det især er udviklingslandene, der bidrager til denne vækst, så er vi på vej til større økonomisk lighed - ikke det modsatte, som man ellers tit læser. Så er det rigtigt, at mange afrikanske lande stagnerer, men flertallet af verdens fattige er i færd med at indhente de rige.
Som f.eks. at der er en trend, der siger at man skal inddrage sine kunder i produktudvikling og markedsføring. Man kan ikke nøjes med at sidde i virksomheden og tænke sig til, hvad kunderne vil have. Det er heller ikke nok med analyser og fokus-grupper. Der skal mere til. Boeing spurgte via deres hjemmeside, hvad deres nye passagerfly skulle hedde. De fik i alt 478.000 svar fra hele kloden. Det blev ordet "Dreamliner", der vandt. Præmien er en to-timers "tur" i en af Boeings flysimulatorer. Det de opnåede ved at inddrage kunder og potentielle kunder var at de fik at vide, hvilket ord, der var bedst - i kundernes ører. Og så fik de naturligvis masser af opmærksomhed for små penge.
Begrebet "de flade samfund" dukker også op med stigende hyppighed. Det er det, der hedder C2C markedet - på dansk: fra kunde til kunde. Ideen er, at flere og flere mennesker kan finde ud af at købe, sælge og kommunikere udenom virksomhederne. Det er en dramatisk tanke - vi gør det selv, frivilligt, helt uden om økonomien. "Wikipedia", det gratis online leksikon, er det klassiske eksempel, der har givet inspiration til flere efterfølgere. F.eks. en "Hvordan-man-gør" hjemmeside. Hvis man ikke kan binde et slips, så slår man bare op og gør som de viser. Det koster ikke noget og der er ingen, der tjener penge på det. Boganmeldelserne på Amazon.com er stort set alle skrevet af almindelige læsere - dig og mig - det er os, der tildeler stjerner til bøgerne - ikke en eller anden ekspert, der har fået penge for at mene noget.
Det samme er på vej i film, reklamefilmen, produceret af almindelige kunder og spillefilm. Udstyret falder i pris, snart kræves der kun én ting for at lave en film, talent. Og der er altså flere talenter i denne verden end dem, der allerede er inde i branchen. Man kan så lægge sin film ud på nettet og er der mange der synes om den, så er der nok en biograf, der opdager det og sætter den på plakaten. Det flade samfund - det uden eksperthierarkiet. Det er på vej.
Det står mere og mere klart, at 1900-tallet var masseproduktionens århundrede, standardiseringens, enshedens. Og at denne tendens er vendt - det begyndte omkring år 2000. Det er meget praktisk, så kan vi sige, at det 21. århundrede kommer til at stå i diversitetens, i mangfoldighedens navn. For nu at nævne et af de mere ekstreme eksempler: i en butik i London kan man sammensætte sin egen personlige parfume, der så har et nummer så man kan genbestille. Din duft som ingen andre har. Ekstremt, ja, det er dyrt, men vent blot et par år, så har de også dette tilbud hos Matas.
Før var det ok at de andre havde det samme som dig. I det 21. århundrede er det ikke ok længere, vi vil gerne have vores egen iscenesættelse. Det samme gælder for butikker. 1900-tallet var de store kæders århundrede. Den lille uafhængige butik blev købt op og kæde-konceptet blev trukket ned over ørerne på butikken. Ideen var at jo mindre frivillig en kæde var, jo større overskud gav den. Det var en idé, der i hvert fald indtil for nylig kunne aflæses i regnskaberne. Den var god nok, sådan var det. Der er ingen grund til at tro, at kæderne forsvinder igen, men vi skal regne med, at hovedkontoret vil tillade mere og mere personlig og lokal tilpasning. Mangfoldigheden vil øges. Det er f.eks. tendensen hos McDonald´s, hvis koncept ellers er enshed, strømlinet produktion og at over alt på kloden var en McDonald´s en McDonald´s. Ikke længere.
Da jeres klummeskriver begyndte at studere tendenser og fremtid for 20 år siden stod vi foran en fremtid med store, globale brands. Det var sådan, fordi der var stordriftsfordele i produktion, distribution, markedsføring og reklame. Små brands ville blive skubbet ud af markedet. Sådan var det - og det var det faktisk. Ikke længere. Nu er linien at brands skal være smallere, appellere til færre. Derved kan de fokusere, være målrettede. Fremtidens markedsplads vil bestå af 10.000 nichebrands. De store, brede taber til de små og målrettede. Det er den omstilling som Coca Cola for tiden er i gang med. Fremtiden er en spiral, den bevæger sig i bølger, men den kommer ikke tilbage til samme sted.
