22.05.07 13:29 Alder: 3 yrs
USA tendenser i foråret 2007
Af: Rolf Jensen
Det anerkendte amerikanske erhvervsmagasin, Fortune, har netop udsendt sin liste over de 500 største amerikanske virksomheder. Den er altid interessant i sig selv, men de mange kommentarer giver også et fingerpeg om, hvor fremtiden ligger, hvilke tendenser, der er på vej ind, og hvilke der er på vej ud. Øverst på listen ligger Wal-Mart Stores med en omsætning på omkring 2.000 milliarder kroner. Det er rigtig mange penge. Til sammenligning: det danske forsvar koster kr. 20 milliarder. Selv nummer 500 på listen, Sungard Data Systems, omsætter for mere. Med 300 millioner indbyggere er det naturligt, at amerikanske virksomheder er større end f.eks. danske, trods globaliseringen. Alligevel må man spørge om de kan blive ved at vokse, om der ikke er en grænse for vækst? Det gøres så i tænksom artikel i bladet. Læs blot:
Terningøvelsen
I tegner en terning på jeres whiteboard på kontoret. Ved siden af tegner I en terning, der er dobbelt så stor. Overfladen på den store er faktisk fire gange så stor og rumindholdet er otte gange større end på den lille terning. Denne øvelse viser - ifølge bladet - at med vækst følger det, at der vil befinde sig stadig flere medarbejdere inde i midten af terningen, langt fra kontakten med kunder og marked. Risikoen er en organisation i selvsving, en virksomhed, der styrer efter sin egen indre logik og glemmer markedet. Vi kan kalde den for "loven om terninger", Square cube law". Den kan have ramt nogle af de store bilfabrikker, Ford og General Motors, og i fortiden også IBM, men alle virksomheder bør overveje om de falder ind under "terninglovens" bestemmelser. Læseren kan tænke på danske eksempler.
På den anden side kan størrelse bruges positivt, til store, risikable investeringer som mindre virksomheder er afskåret fra at tage - størrelse er eksempelvis en god ting ved olieudvinding. På visse markeder er der stadig stordriftsfordele. Men ikke på alle. Direktøren for Starbuck´s, Howard Schultz, er således citeret for en bekymring for at den hastige vækst (2.000 nye Starbuck´s caféer om året) nok giver stordriftsfordele, men samtidig kompromitterer, udvander virksomhedens sjæl. Det er mange servicevirksomheders centrale spørgsmål. Hvor langt kan grundlæggerens passion række? Til hvor mange butikker og i hvor mange lande? Svaret synes at være, at det er ikke særlig langt, derfor er det nødvendigt at decentralisere beslutninger og strategi til den enkelte enhed. Det er der passionen skal være. Det sker i flere danske banker og det sker i Arla.
Ledelse på skandinavisk
Ser vi på det globale værdikort - og det er klogt at gøre - fremgår det, at blandt de rige lande indtager USA en særstilling. Hierarkierne er relativt stejle og kravet om enshed, om at det er bedst at mene det samme, er stærkt. Det står så i skærende kontrast til de tre skandinaviske landes plads til forskellighed og mindre topstyring. USA er dog ved at komme med, de bevæger sig i vores retning. I en artikel omtales forandringerne i de store amerikanske business-skoler, i MBA-uddannelserne. Her flytter de vægten over på "soft skills", altså de bløde værdier som f.eks. det at lære at lytte til kollegerne og at udtrykke sig klart og overbevisende. Måske de danske handelshøjskoler kunne lære dem noget. Harvard Business School er blot en amerikansk handelshøjskole og det er altså ikke på alle områder at USA er foran. Det er på høje tid at genoplive den skandinaviske model for ledelse. Et tidligere forsøg i 1980erne mislykkedes desværre, men nu er tiden tilsyneladende moden.
Risikospredning - igen
I 1970erne og 1980erne var det moderne at købe sig ind i mange brancher. Lad være at lægge alle æggene i én kurv, var filosofien. Hvis det gik dårligt i én branche, så gik det nok bedre i den anden. Det var, hvad der passerede for klog ledelse - den gang. I 1990erne kom kritikken: risikospredning var noget som aktionærerne skulle gøre, virksomhederne skulle koncentrere sig om det, de var bedst til, de skulle fokusere. Det gjorde de så - og det gør de stadig, men stemningen er ved at vende. Fortune fremhæver PepsiCo som eksempel. Ganske vist er de nummer to i colakrigen, men til gengæld har de købt op på snack-markedet, kartoffel chips og sådan og på markedet for soft drinks. Bladets konklusion er, at det betaler sig at diversificere, at sprede sig ud på flere markeder. Bliver fortidens filosofi fremtidens, er der tale om bølger, der ruller frem og tilbage? Ja, der er mode i det, nye ledere, nye ideer. Efter en periode kan vi genbruge de gamle ideer - der er ikke så mange af dem.
Det er dog ikke kun mode. Den danske guru, Martin Lindstrøm og mange andre peger på, at brands skal være smallere og mere fokuserede for at få succes. Altså flere brands, der appellerer til færre, men til gengæld gør det stærkere. De store altfavnende brands tid er omme. Mens Pepsi og Coca Cola slås om markedsandele, opstår der en række nichebrands, der efterhånden fylder godt op på hylderne i supermarkedet. Det har de begge opdaget. Den danske vinkel på fænomenet er naturligvis mikrobryggerierne og Arlas decentralisering.
Sådan står der i det nyeste nummer af Fortune. Skal vi gætte på, at næste års "Fortune 500" vil indeholde lange artikler om miljøet, om "global warming" og om, hvad virksomhederne bør gøre ved det? Ja, det kan vi roligt gøre. Det er ikke altid svært at skue ind i fremtiden!
rj@dreamcompany.dk
