30.10.06 12:52 Alder: 4 yrs
Et andet liv i cyberspace
Af: Rolf Jensen
Denne klumme henvender sig måske især til de lidt mere modne læsere, dem der - som mig selv - i den første del af deres arbejdsliv brugte skrivemaskine og har oplevet det store øjeblik, da en såkaldt "computer" en skønne dag stod på deres skrivebord. Det skyldes, at klummen handler om en spændende del af den nye virtuelle verden. Den ude i cyberspace. Den er svær at forstå for os. "Second Life" hedder fænomenet. Hvis man melder sig i Second Life antager man en anden "persona", et andet navn og så kan man besøge de andre.
Ok, men hvad er det - i virkeligheden? Du når den via internettet ved at skrive Second Life og så logger du dig ind. Da denne klumme skrives har 1.140.376 mennesker, gjort det og der er kommet 473.958 nye til i løbet af de sidste 60 dage. Der er ca. 10.000 besøgende til enhver tid.
Hvad får de ud af det? Vi har alle sammen et liv her på jorden - mere eller mindre. Vi har en hverdag og en weekend og sådan. Så kan man desuden have et virtuelt liv - et andet liv. Der kan man udfolde sig på anden vis end i det første, virkelige liv. Hvis man læser Tolkien kan man i fantasien tænke sig ind i den nordiske gudeverden - man kan måske forestille sig at man er Thor med hammeren. Nogle mennesker har psykiske lidelser, de ser og oplever ting, der ikke er der for os andre, men for dem er det en del af virkeligheden. Vi taler om en alternativ verden, der ligesom den virkelige er i 3 dimensioner - eller sådan ser det i hvert fald ud.
Til forskel fra den nordiske gudeverden, hvor temaet er bestemt for os på forhånd så er Second Life opbygget af de besøgende selv. Man kan bygge sig et klaver og lægge musik ind på det, man kan købe sig en ø og så kan man modtage besøg - alt efter, hvad øen tilbyder af interessante oplevelser.
Er der penge i det? Ja, de californiske ejere rutter ikke med oplysninger om omsætning, men siger dog at de efter 3 år er næsten profitable, formentlig med en månedlig omsætning på 60 mio. kr. Så har vi ikke medregnet de gebyrer, de tager for at veksle de virtuelle dollars om til rigtige, der kan bruges i denne verden. De besøgende, abonnenterne, betaler lidt over kr. 400 om året, men de kan også tjene penge på det. Virksomheden fortæller selv, at der de sidste 24 timer er handlet for ca. 5 mio. kr. Man regner med at der er 7.000 mennesker, der tjener penge som bi- eller hovedindkomst på Second Life. Det tjener de ved at sælge jord, lejligheder, musik, billeder og ting, virtuelle ting, forstås, men for rigtige penge.
Kan min virksomhed bruge Second Life til at reklamere? Ja, no problem. Toyota, Wells Fargo (en bank), BBC, en hotelkæde og bogforlag gør det allerede. Man kan køre rundt i en virtuel Toyota Scion, man kan trække virtuelle dollars hos Wells Fargo og høre om virkelige lån. Det koster ikke så meget som et TV-spot - især ikke, hvis det man tilbyder, er spændende nok. Så er der mange besøgende. Konkurrencen om opmærksomhed er skarp.
Hvad skal vi med det? Modstandere af de virtuelle verdener vil sige, at det er en usund flugt fra virkeligheden, man skal hellere skabe sig et rigtigt liv her på jorden. Tilhængerne vil sige, at Second Life giver dig mulighed for at udfolde kreativitet og fantasi - at lege og finde på. Du er din egen, du skaber selv, du bestemmer selv, hvem du er sammen med.
Vi kan i hvert fald konstatere, at der er et behov - et behov, der åbenbart ikke kan dækkes i den virkelige verden. Der er andre virtuelle verdener, f.eks. "World of Warcraft", der har over syv millioner abonnenter. Her kan man slå monstre ihjel. Der er plads til individuel udfoldelse, men ikke så meget som i Second Life. Her er sammenligningen med den nordiske gudeverdens univers mere på sin plads.
Vi skal regne med, at disse virtuelle verdener er en central del af fremtiden - og af fremtidens økonomi. De er en del af den ny oplevelsesøkonomi. De appellerer til hjertet, man kan udfolde sin fantasi, det er sjovt.
Jamen, spørger den modne rationalist, kan det også bruges til noget kedeligt? Nej, formentlig ikke, men det kan bruges til at gøre noget kedeligt spændende. En amerikansk politiker lod sig interviewe i Second Life - med en alternativ persona, men med sine egne ord. Virksomheden kan holde sine konferencer der. Second Life benyttes ligeledes til at forklare studenter, hvad sindslidelser er. Det er nærliggende at overveje, hvordan en virtuel verden kan buges i undervisning. Designere, ingeniører, skolernes undervisning i matematik og fysik - der er mange muligheder.
I stedet for at lade folk i Californien om at sætte sig på dette vækstmarked, kunne man spørge til interessen for at skabe virtuelle verdener i Danmark. Sproget skal nok være engelsk, men det er jo efterhånden ikke noget problem. Det er faktisk engelskundervisning i sig selv. Man kunne jo lave en virtuel verden, der hedder "Denmark" og så kunne danske virksomheder, regioner og institutioner leje sig ind. Der er kun et krav - udover investeringen - det skal være sjovt og spændende. Danskerne er allerede udnævnt til at være verdens lykkeligste folk - den kan der følges op på. "Va´dælen nøler I efter" - som Tordenskiold sagde.
