05.02.07 16:46 Alder: 4 yrs
Over horisonten i 2007
Af: Rolf Jensen
Perioden omkring nytår er som regel rig på forudsigelser, hvad sker der i 2007 og i de kommende år? ? I det følgende bringes et udvalg af de tendenser som jeres klummeskriver har læst og som det giver mening at hæfte sig ved.
Perioden omkring nytår er som regel rig på forudsigelser, hvad sker der i 2007 og i de kommende år? Hvilke nye tendenser kan vi tage højde for og tage med i vores egne overvejelser omkring virksomhedens fremtid? I det følgende bringes et udvalg af de tendenser som jeres klummeskriver har læst og som det giver mening at hæfte sig ved. Der er jo meget af det som ikke er nyt f.eks. wellness og retreats. Den tendens er i fuld gang. Andet er døgnfluer, eksempelvis: Vi vil se teenagers tage fat på 80er og 90er nostalgi i moden. Dem har jeg sorteret fra.
Hvis man hedder Martin Sorrell og leder et af verdens største konglomerater af reklamebureauer, WPP, så kan man give et kvalificeret bud på "the big picture", svaret på, hvor der tjenes rigtig mange penge i de kommende år. Hans svar er: Kina og internettet - så kort kan det siges, det er her den høje vækst er. Kina, der har en konstant vækstrate på omkring 10 % pr år og som forbereder sig på at være vært for de Olympiske Lege i 2008. Internettet, hvor vækstraterne er endnu højere, næste skridt er 3D billeder på hjemmesiderne for nu blot at nævne et enkelt eksempel.
3D billeder, ja men også 3D print - altså produkter. Emnet har været behandlet tidligere i denne spalte. Paola Antonelli, MOMA design, forudser at der i løbet af få år er 3D print centre på masser af gadehjørner verden over. Steder, hvor man kan gå ind og designe sine egne produkter, fra kaffekander til møbler. Det vil tiltale alle dem, der ikke vil ligge under for de store designgeniers produkter, men synes de selv kan lave noget der er mindst lige så flot. Vi ser her parallellen til Microsoft versus Linux, altså den store ekspert, der leverer den færdige pakke versus det individuelle. Det er den nye type forbruger, vi taler om, "amaproffen", amatøren, der uden respekt for de gamle autoriteter, arbejder professionelt.
Som nævnt lyder prognosen på høj vækst i internettet, spil på nettet, blogs, men også i mobil underholdning. Vi bruger ikke mindre tid på TV, aviser og magasiner, men mere på internettet. Hvor tages tiden fra? Svaret er enkelt, fra personlige ansigt-til-ansigt kontakter. Et af de mange bud på fremtiden er forventningen om at, nu har vores alene-tid nået sin ekstrem, fra nu af går det den anden vej. Slut med at være parat til at svare på e-mails 24 timer alle ugens syv dage, slut med den megen tid foran skærmen, vi skal genetablere de personlige kontakter, som i de gode gamle dage. I en periode har vi været imponeret over de mange elektroniske muligheder, vi har brugt dem ukritisk. Den tid er forbi, nu indser vi, at vi har et valg. Vi kan slukke for dem. Skal vi regne med den tendens i 2007? Ja, så småt. Der vil komme rapporter, der siger at vores evne til fordybelse, til koncentration omkring et emne eller en social kontakt, forsvinder, vi kan ikke tåle i længere tid at hoppe fra univers til univers. Det ene øjeblik er vi sammen med en ven på en café, det næste taler vi med en arbejdskollega og det tredje sender vi en SMS. Hvornår skal vi forvente en nedgang i den tid, vi bruger på internettet og på at skrive e-mails? Næppe i 2007, men om nogle år. Modtrenden er så småt begyndt.
En anden spændende "blød" trend er reaktionen på globaliseringen, at nyheder og underholdning bliver et globalt blandingsprodukt, noget, der kan sælges verden over. Vi ser de samme nyheder, modtager den samme underholdning. En australsk gruppe kalder det for "distance-tyranni". De lokale værdier trædes under fode, fordi der er stordriftsfordele i at sende de samme ting ud over hele verden. Den tendens gælder tillige for produkter, vi vil gerne have at vide, at de er lokalt produceret, at vi ved, hvor de kommer fra.
Med de frie markeders succes fra 1980erne og indtil nu, med åbningen af næsten alle verdens landes økonomier med undtagelse af et par stykker, har kapitalismen vist sin styrke overfor statslig regulering. Det giver højere vækst, hvis kapital, varer og arbejdskraft frit kan bevæge sig rundt på kloden. Tænk på, hvad der skete da Kina og Indien de-regulerede deres økonomier. Deres vækst næsten eksploderede. Ja, men nu kommer modargumenterne. De frie kapitalbevægelser har ikke gavnet alle lande, resultaterne er blandede. Der er store fattigdomsområder tilbage, lande og regioner, der ser ud til at bliver verdens permanente fattiggårde, i Afrika, i Sydasien, i Latinamerika. Lad os gætte på, at der sker en justering af vores opfattelse af kapitalismens velsignelser. Virksomheder som Google har allerede etableret et datterselskab, der skal bekæmpe fattigdom og sygdomme. Årets modtager af Nobels Fredspris, Muhammed Yunus, der er personen bag mikrokreditter, foreslår nu, at flere virksomheder investerer i "Social Profit." Altså at f.eks. medicinalfirmaer ikke kun måler deres resultater i penge, men også i reddede liv, i kurerede sygdomme. Eller virksomheder, der opgør deres resultater i undervisning, i antallet af personer, der har lært at læse og skrive. Det er en flot vision, men - igen - det er en trend, der lige akkurat kan skimtes over horisonten.
Nu er der ikke plads til storpolitikken og Irak, til risikoen for at den nuværende højkonjunktur vender til en nedgang i beskæftigelsen - den kommer, men nok ikke i 2007. Der var heller ikke plads til olieprisen. Eksperterne på dette felt har ofte taget fejl, problemet er blot, at man ikke kan regne med, at de altid tager fejl.
rj@dreamcompany.dk
