Erhvervslivets mønsterbrydere

Af: Rolf Jensen

I augustudgaven af det anerkendte amerikanske erhvervsmagasin, Fortune, starter overskriften: "Sorry Jack". Og så handler den lange artikel - eller skal vi sige analyse - om at det internationale erhvervslivs stjerneguru nummer 1 - Jack Welch, tidligere topchef i General Electric - ikke længere er nummer 1. Hans filosofi, hans principper for ledelse duer ikke længere. De var ok i 1990erne og lidt til, men ikke i dag.

Nu er det sådan at alle ledelsesfilosofier har en udløbsdato. Dels fordi, der er mode i det, dels fordi markedspladsen udvikler sig. Ét rådende princip for god virksomhedsledelse udskiftes med et andet. Det er det, der sker nu og det er mønsterbryderne, der gør det. Artiklen er bemærkelsesværdig, den illustrerer et næsten revolutionært skift i, hvad der er "inde" og i hvad der er "ude". Den bliver trendsættende for ledelsen også i danske virksomheder. Hvad er så de nye principper?

 

De små dyr i junglen tager over fra de store

Det første princip er, at de store dyr i junglen ikke længere ejer den. General Motors har ingen fordel af sin størrelse, BMWs indre værdi er f.eks. større end GMs. Det handler om fleksibilitet, om at finde sin niche, om at kunne gribe muligheder, når de opstår. Sådan er vilkårene på en markedsplads, der forandrer sig med høj hastighed. Hertil kommer at outsourcing, partnering og alliancer reducerer eller fjerner stordriftsfordele. Endelig kan vi konstatere, at forbrugerne er trætte af det standardiserede, masseproducerede produkt. De efterspørger nicheprodukter og de personlige produkter. Masseproduktion var 1900-tallets store opfindelse. Tænk på Henry Ford. Det 21. århundrede bliver nichernes og de skræddersyede produkters æra. Det har været sagt før, men nu står det selv i Fortune.

 

Glem aktionærerne, det er kunden, der er kongen

Når ledelse består i at maksimere "shareholder value" fører det til, at man glemmer det altafgørende fokus på kunderne, på nye produkter og forretningsmodeller. Eksempelvis har den nye topchef i General Electric, Immelt, indført, hvad han kalder "dreaming sessions", hvor man sammen med kernekunderne brainstormer om tendenser og behov. Desuden er der naturligvis det traditionelle argument imod aktionærernes ønske: "giv mig penge nu!", nemlig at det fører til en kortsigtet strategi, der ignorerer de investeringer, der først giver afkast om 3 til 5 år. Et andet eksempel fra artiklen er Genentech, hvor de ansatte dagligt møder store billeder af en cancerpatient, der tager deres produkt. Budskabet er naturligvis: Husk, meningen med dit job. Det er nok en mere motiverende løsning end - som det er set visse steder - et elektronisk display, der hele tiden viser aktiekursen. Skal aktionærerne, ejerne, da ikke have penge? Jo, men det er resultatet, hvis der er fokus på kunderne og på markedet. Aktionærerne må gerne være grådige, blot de er det på det lange sigt - lyder budskabet.

 

Virksomheden uden sjæl taber til den, der har en sjæl

I effektiviseringens hellige navn - og i pengenes hellige navn - har mange virksomheder alene haft som erklæret mål at tjene penge. Forkert, siger artiklen. Virksomhedens sjæl skal genopdages. Vi taler om virksomhedskultur, arbejdsglæde, om at medarbejderne er stolte af deres arbejdsplads. Vi taler om corporate storytelling, om de såkaldt bløde værdier og deres stigende betydning. Moderne indstillede medarbejdere vil se en mening i det de laver - et formål, der går ud over løn og bonus. Det indebærer også, at der er en vision, et langsigtet mål, der ikke handler om overskud. Noget som medarbejderne kan identificere sig med. Igen, handler det da ikke om at tjene penge? Jo, men vejen til indtjening går ikke på at fokusere på det. Det er ikke halen, der logrer med hunden, som ordsproget siger.

 

Skab engagerede medarbejdere, frygtledelse duer ikke længere

Jack Welch´s princip var hold på A-medarbejderne, fyr B- og C-medarbejderne, lad være med at spilde tid på at gøre dem til Aer. Koncentrer virksomheden om dem, der konstant leverer de bedste resultater og fyr resten. Det lyder umiddelbart besnærende, men fører til de-motiverede medarbejdere, der mister tilliden til topledelsen. Det er "management by fear", som det hedder på amerikansk. Argumentet er som nævnt ovenfor: engagerede medarbejdere skaber bedre resultater end dem, der arbejder for at undgå at blive fyret. Guleroden virker bedre end pisken i det 21. århundrede. Der refereres en undersøgelse af amerikanske virksomheder. Den viste at kun 33 % af medarbejderne mente, at topledelsen havde virksomhedens interesser som mål. De øvrige 66 % - må have nået til den konklusion, at det så også var deres egne interesser, der skulle sættes foran virksomhedens. Ikke noget godt udgangspunkt.

 

Den modige leder vinder over den karismatiske

Når Xerox var for længe om at gå fra analog til digital skyldtes det, ifølge artiklen, at det ville have været en stor investering, der ville have reduceret overskuddet - på det korte sigt. Der havde været brug for mod og is i maven - evnen til at sætte en kurs og holde den, selv om det på den korte bane ikke gav synlige resultater. At springe fra mulighed til mulighed uden vision og uden klar strategi giver i bedste fald kun en kortsigtet gevinst.

 

Tom Peters har sagt det: "De bløde værdier er de hårde, de hårde er de bløde." Det er dybest set, det mønsterbryderne indser, det er den retning, ledelsesfilosofien bevæger sig. "Sorry Jack". Når noget står i et magasin, der læses af utallige topledere over hele verden, så flytter det den konventionelle visdom. Nye horisonter.   

---