Vi har brug for at komme op i helikopteren en gang imellem – tænke nyt, ikke kun forbedre det hidtidige. Derfor: En dag i 2032 – 25 år fra nu. Det lange perspektiv giver licens til at hæve den kreative overligger, til at tænke udenfor boksen.
En guidet tur til fremtidens marked
Vi starter med at organisere et antal ekspeditioner, hold af 3 til 6 deltagere, der sammen drager ud i fremtiden, observerer og vender tilbage til nutiden med deres resultater. Sandsynligvis opdager hvert hold noget forskelligt - fremtiden er fuld af muligheder. Vi skal blot afdække dem. Ekspeditionen til fremtiden er det kreative værktøj, målet er bedre beslutninger i nutiden. Vi slutter med at stemme om, hvilke ekspeditioner, der har hentet de mest spændende resultater hjem til nutiden.
Guide på turen er Rolf Jensen, direktør i Dream Company as og forfatteren til bogen Fremtidsmagerne. Inden afrejsen fortæller guiden om destinationen og give gode råd om, de ting man kan opleve på rejsen til fremtiden, hvad man skal være opmærksom på og hvor man skal passe på. Det er så op til ekspeditionerne at rejse og sammen føre deres virksomheder helt frem til 2032. Rollerne er fordelt således:
- Guiden fortæller og inspirerer om virksomhedens omverden
- Deltagerne, ekspeditionerne, omsætter inspirationen til virksomheden og dens marked
Ved hver destination skal deltagerne først drømme, tænke kreativt, komme højt op i helikopteren. Det er hjertefasen. Næste step er hjernefasen: fornuften, det rationelle, et virkelighedstjek. Sidste fase er at anvise veje til implementering.
Ved seminarets afslutning udarbejdes en liste over de tiltag, der kan implementeres i virksomheden i de nærmeste år. Dokumentation af resultaterne. Til sidst præsenterer ekspeditionerne deres resultater i plenum og vi stemmer som nævnt om det bedste bidrag.
Forud for seminaret holder vi et møde, således at vi sikrer, at det er tilpasset til virksomhedens behov, at der bliver stillet de relevante spørgsmål til deltagerne. Seminaret kan afholdes for en enkelt virksomhed eventuelt sammen med udvalgte kunder og leverandører. Det kan desuden afholdes for flere virksomheder enten fra samme branche eller fra forskellige brancher.
Eksempel på et dagsprogram, klik her
|